YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

Fotoudsnit af kort over

Mierløse Byes Jorder 1784.

 

 

 

                         Degneskolen  og tiden i Tveje Merløse fra 1537 til ca. 1903

 

   

På dette gamle matrikelkort ses Degnens bolig og jordlod. På fotoet ses degnens bolig t.v. for kirketårnene, og her ses kun lige gavlen af det gamle hus fra 1716.

                                                                                     Bygningen på tværs er smedien

Der er i sagens natur ikke ret mange billeder bevaret fra den gang, så disse er det eneste jeg har kunnet finde. Håber der er andre, som har nogle, jeg kan låne. 

 

 

Skolehus i Kirche Meerløse

 

Første gang der omtales et SKOLEHUS i Merløse er i ”Sognepræstens indberetning af 27. okt. 1657, hvori han indberetter

hvor mange gårde og huse, der er i sognets byer. Vedr. Merløse står der bl.a.:” - der er og 6 huse, 3 kronens og 2 adelens og

en til Holbæk Skole”, hvoraf man må formode, at en degn ved kirken har boet her, men samtidig fungeret som lærer ved

Latinskolen i Holbæk.

 

Ved PRÆSTEMANDTAL af 28. august 1678 nævnes huset igen: ”Birkholm (Løvenborg), som ejer skolelærerens

hus som ligger til Holbæk skole”.

Birkholm (Løvenborg Slot) ejede Holbæk Slot Ladegård fra 1676-1706. Man havde såvel myndighed over, som

forpligtigelse til vedligeholdelse af degneboligen.

Det var sognet, og altså også de skiftende ejermænd, storbønder og godsejere, der havde ansvaret for såvel kirke

som skole.

 

Tjenesten ved Merløse kirke blev først varetaget af ”Løbedegne” d.v.s. diciple fra latinskolen, som i det sidste år

tjente til underhold ved at undervise i omegnens byer. For det fik de vin, øl og mad for deres sang.

De blev kaldet for ”SUBSTITUT” d.v.s. stedfortræder/vikar.

Senere blev der ansat ”Sædedegne” d.v.s. at de foruden en meget ringe løn også fik bolig, sædekorn, brændsel(tørv) og

de naturalier de kunne få ud af deres jordlod.

 

Degnenes underhold

 

Degnene fik ikke alene lidt løn, men som sagt også naturalier, og det var omegnens eller sognets

bønder, der måtte yde deres bidrag. Hvor meget der skulle ydes blev hvert år taget op til vurdering og nedfælet

i Fattigvæsensprotokollen

 

Allerede i middelalderen var der knyttet degne til alle kirker.

 

Efter Reformationen var degnenes vigtigste forretninger/opgaver at ringe med kirkeklokken, bede ind- og udgangsbøn,

lede sangen og assistere præsten under gudstjenesten, samt holde kirken ren og kirkegården ryddelig.

Degnen var endvidere forpligtet til at befordre præstens embedsskrivelser, og i.h.t. KIRKEORDINANSEN

(fra 2. sep. 1537) skulle de undervise sognets ungdom i børnelærdommen (Katekismus) hver søndag i kirkebyen

og desuden en eller flere dage om ugen i sognets øvrige byer.

Degnen har faktisk haft noget af det samme arbejde som dels kordegn, dels kirketjener har i dag.

 

                      Om ”Offer” til Præst og Degn fortæller gdr. Niels Jensen:

 

På de store højtidsdage var det en selvfølge, at der skulle nogen fra gården i kirke i Tveje Merløse,

som regel var det far og mor, der tog til formiddagsgudstjeneste, og de blev altid kørt derud med

hestevogn.

På de store højtidsdage skulle alle ofre til præst og degn, det var jo en del af deres løn,

og noget de kunne tilkomme, før der kom en offerafløsningslov, hvorefter disse embedsmænd

fik fast lønning.

Præstens offer blev lagt på alteret – degnens i degnestolen. Medens menigheden gik op for at ofre

blev der sunget en salme, det forekom mig, at det var ”Så beder vi den Helligånd”.

Præsten stod og skævede hen til offerbakken, mens han for en ordens skyld, ærbart holdt en salmebog

foran sig.

Degnen skrålede salmen af fuld hals og hjerte, han var jo ene om arbejdet,

menigheden var jo ude på kirkegulvet at gå gågangstur.

Godt at dette forargelige skuespil ikke er mere, der blev sagt mange drøje vittigheder herom.” --

 

Degn Simon Jensen, 1703 - 1705

 

I Merløse ældst bevarede kirkebog står under år 1703: "Maria dag døbt Simon Degns barn i Merløse, kaldet Hans".

I "Sjællands Stifts Degnehistorie" fra 1899. står hans fulde navn. Anders Petersen skriver under Merløse sogn:" -

Som Annex til Holbæk blev degnetjenesten besørget af Løbedegne, og Rektorerne oppebar indtægterne, dog nævnes

her Degn ved 1692, men 1705 nævnes Simon Jensen som substitut. Simon Jensen er ikke opført i kirkebogen, så han

er ikke begravet her, og hvornår han er rejst vides ikke.

 

Sædedegn Otto van der Hejde, 1716 - 1717

 

Den første skole i Merløse, senere kaldet Tveje Merløse, blev oprettet i 1716, da Otto van der Hejde bliver ansat

som ”SÆDEDEGN” og han oppebærer ifølge  Sjællandske Kirkeregens, (1714-1715) 4 rigsdaler årligt af kirkens

penge.

Han var meget fattig og har sikkert været en type, der ikke kunne tage vare på sig selv, for sognepræsten skriver

ved en ”Krigsstyr og Kopskat” 1717:

Degnen Otto van der Hejde er nylig kommen, er fattig og har aldeles intet at kunne betale”.

Otto van der Hejde var syg, og sognepræsten tog ham hjem til Holbæk for at hjælpe ham.

Han blev begravet den 30-7-1717.

 

Degn Rasmus Jørgensen Borup, 1717 - 1733

 

Rasmus Jørgensen Borup var student fra Århus 1702

og kom til Merløse Sogn i 1717. Han blev her i 16 år.

Han bliver gift i Holbæk den 11-10-1724 med Anna Margrethe Cortsdatter.

Rasmus Borup indfører i 1732 STOLESTADEORDNINGEN, men også han må leve i fattigdom.

Sognepræst Herskind i Holbæk skriver i brev af 15 august 1733, at degnekaldet i Merløse er så ringe,

at ingen kan leve af det alene, men roser dog Rasmus Borup for at klare sig bedre end sin forgænger,

nemlig ved at han er villig til at påtage sig AFTENSANGSPRÆDIKEN.

 

Fra Merløse Provsti, skoleforretningen 1740, oplyses at lønnen dengang var 12 rigsdaler, 25 læs tørv, græs

og foder til en ko og 6 får.

Rasmus Jørgensen Borup døde den 15-6-1733.

Hans kone blev begravet den 12-8-1733

 

Degn Lars Sørensen, 1733 - 1748

 

Lars Sørensen er den næste degn i Merløse.

Han bliver gift den 12. november 1745 hjemme (i Holbæk) med Anna Dorothea Mathiesdatter Bollerup,

datter af klokker Bollerup.

De får 2 børn, Anne Margrethe døbt 1746 og Søren døbt 1748.

Her går det lidt bedre, idet han har 2 tjenestepiger, som begge bliver konfirmeret. 

1748 bliver han kaldet af kammerherre Juhl til Asmindrup skole, og her opgiver han i 1749 sin løn til 60 rdl.

hvilket er noget mere end i Merløse. 

Lars Sørensen fik af biskoppen et fint skudsmål i visitatsen 1756 - ”at han er flittig, exemplarisk og lærer vel”.

 

Nu er det ikke kun degne, der ansættes, men de skal også være skoleholdere. 

 

Degn og skoleholder Andreas Hansen Søberg, 1748 - 1764

 

Andreas Hansen Søberg blev kaldet til at være lærer i Merløse 25-8-1748 til 1764.

Han var ellers først fisker ved Eriksholm, men havde virket som skoleholder i Bredtved fra 1742.

Andreas får et fint vidnesbyrd af biskop Hersleb, der skriver” han lærer børnene godt at læse i bog).

 Andreas var gift med Marie Frederiksdatter

Kapellan Hans P. Lund indfører i kirkebogen:

 -”Sct. Hansdag 1764 begraves ved Zugprædiken Andreas Hansen Søberg,

degn og skoleholder i Merløse Annex, 56 år 8 md..”

 

Degn og skoleholder Niels Pedersen Holmerskov, 1764 - 1800

 

Niels Pedersen Holmerskov var født  15-12-1727 i Alkestrup, Asmindrup sogn.

Han blev ansat i 1764 som degn og skoleholder og begraves den 28. marts 1800.

Efternavnet Holmerskov tog han efter skoven af samme navn ved Fruerskov.

Han blev viet i Undløse kirke 9. april 1760 til Catrine Christensdatter, født 1735, død 2. aug. 1791 55 3/4 år gammel.

Niels Pedersen Holmerskov vies anden gang i Holbæk til Anne Hansdatter

 

Degn og skoleholder Jens Wogensen, 1800 - 1814

 

Jens Wogensen blev født i 1761 som søn af læreren i Sdr. Jernløse og gift med Johanne Marie Christensdatter, der var

født 1756. De havde en datter, Christiane, på 6 år, foruden en tjenestepige på 17 år og der boede

også en separeret madam Lise Pauline Klovby med sine 2 børn i henhold til folketællingen af 1801.

 

Jens Wogensen var vist en dygtig lærer, idet der i skrivelsen bl.a. til ”Skolekommis-

sionen i Holbæk Amt” ses at hans indberetninger var velskrevne, pæne og i orden. 

Biskop Schreiber skriver i sin visitat, den 20 sep. 1801:”Blev med fornøjelse visiteret i Merløse skole,

til hæder for den vedkomne lærer.

Til gengæld gik det ikke så godt året efter, ifølge samme arkiv: ”Degn og skolelærer Wognsen i Mehrløse viste

ingen øvelse i sang! Men det gik bedre i skolen. –Skolelærer Wognsen underviste meget godt og cateserede

ret skikeligen.”

 

Degnen får sin egen jordlod og i Matrikelen af 1844 (opmålt 1806-1808) ses at:

”Matrikel nr. 1, Merløse by og sogn, ejer skolelærerembedet, bruger er skolelærer og kirkesanger Wognsen,

”Sivertsen i 1844”, en lod sønden byen, og husplads med have vesten kirkegården i byen. 3 tdl., 3200 kv.alen,

0 gl. hartkorn, 0,  3, 3, ½ nyt hk.

Lærer Jens Wogensen ansøger den 5-2-1811 Holbæk Amt om højere løn, hvilket anbefales af Skolekommissionen

i Mehrløse, med bemærkning om, ”at det jo er i denne dyre og bekostelige tid, så at han ikke trykkes af nærings-

sorger, skal tabe al lyst til med glæde og kraft, at arbejde på den ham betroede ungdoms kundskab og gode sæder.”

Kort fortalt var indtægterne 914 rdl og 9sk. foruden diverse naturalier – æg, gæs, korn og hvad han kunne dyrke

på sin jordlod. Udgifterne var 73 rdl og 33 sk.,  heraf ildstedsskat 3 rdl 74 sk., indkomstskat 6 rdl. og fattigskat 50 rdl.

Han mente dog selv at den årlige indtægt efter skat i stedet for det officielle 840 rdl. og 72 sk.,

kun udgjorde 140 rdl. og 12 sk., så allerede dengang var man ikke enig med skatevæsenet.

 

Jens Wogensen blev begravet den 12. april 1814, 53 år gammel og

Madam Wogensen døde den 19. april 1814, altså ugen efter, og blev 58 år.

 

Nu ansættes der kirkesanger og skolelærere

 

Niels Jacob Brinch, 1802-1835-

 N. J. Brincks navn og håndskrift findes i embedsbogen for 1802, måske har han været vikar.

Kort efter at Niels Jacob Brinch er bleven kirkesanger og skolelærer i 1814 til sin død 1835, bliver Mehrløse skole tilbygget

en grundmuret stue, 7 alen i længden og 10½ alen bred.

I folketælling 1834 er fru Juliane Johnson Brinch og deres 2 børn endnu boende i Mehrløse skole,

idet Niels Jacob Brinch var rejst til Nakke, hvortil han var forflyttet.

 

Carl Adam Sivertsen, 1835 - 1859

 

Carl Adam Sivertsen var født i København 1807 og demitteret fra Jonstrup Seminarium i 1831 med en anden karakter.

Han får også skolestuen udvidet, nu med et fag i våningshuset på 4 a 5 alens længde.

Skorstenen skulle nedlægges og opføres i det nye fag. Gymnastikpladsen skulle istandsættes

og møddingstedet flyttes mindst 3 alen fra bygningerne.

Iflg visitatsen kunne lærer Sivertsen ikke leve op til de krav , der blev stillet.

Visitats: Det ser ikke ud til at lærer Sivertsen har kunnet leve op til de krav der blev stillet til ham.

Ved biskop Rørdams visitat den 22. maj 1850 i Merløse skole skriver han: ”Patron prop. Rottbøll, 59 børn,

skolehuset nogenlunde, men skolestuen god. Lærer Karl Adam Sivertsen, 35 år, lærer fra Jonstrup.

Hengiven til spil, hvilket dog skal have forbedret sig lidt. Han skal dog passe skolen og lærer til at katekisere slet".

Det bliver også i lærer Sivertsen tid, at der bygges en ny og større skole. 

Den bliver kaldt for Den Gamle Skole og bygges i 1855, og ligger der endnu, men bruges ikke mere som skole.

 

Fotografi af N. Madsen, Kiøbenhavn, taget før 1893 hvor skolen fik sin tilbygning i

gavlen, en kvist blev tilføjet ud mod haven ligesom der blev anlagt en trappe. På billedet ses tydeligt kirkens daværende skorsten.

Samtidig fandtes en avisartikel fra ca. 1895 vedr. indvielsen af kirken efter restaureringen (se kirkehistorie).

Billedet er fundet af Jimmy B. Nielsen, Bogø på et loppemarked juni 2012 og scannet af Erik Jensen, Tv. Merløse.

 

Hans Kristian Kapel, 1859 – 1890 (Navnet staves i FT = folketællingsliste for 1860 med et enkelt p, hvor Klarskov Nielsen har stavet det med to p`er).

 

Hans Kristian Kapel var først lærer i Starreklinte, Vallekilde sogn, indtil han i 1859 blev kaldet til

Merløse. Han var født den 1. april 1824 og gift med Thora Elisabeth Abelone Kühl.

De havde 10 børn, men der er kun fundet de tre via Family Seach Center/Australien.

Otto Frederik Viggo, *1852. Ida Emilie Claudine *1853. Thorvald Christian Albert *1855. Hans Karl Henrik *1859

alle født Kapel og i Vallekilde sogn.

Hustruen døde i 1894, og Hans Kristian i 1907.

 

Én af lærer Kapels elever, gdr. Niels Jensen, Tvillinggaarden i Hellestrup, skriver:

Der var 70 skolebørn i samme klasseværelse, og undervisningen foregik på den måde,

at læreren underviste, og de dygtigste fulgte med og måtte hjælpe dem der ikke kunne følge med. …

Skolegangen var for første klasse 2 dage ugentlig om vinteren og 4 dage om sommeren og

omvendt for anden klasse. Udover skoletiden måtte børnene deltage i al forefaldende arbejde,

såsom fodre kvæg, køre hestene for hesteomgangen og om efteråret vogte køerne,

når de blev sluppet løse,….og i høsten måtte man bære neg sammen til hobene.

 

Anders Knudsen, 1890 - 1930

 

Anders Knudsen var født den 6.juli 1861 i Fraugde på Fyn og gift med

Hansine Kathrine Petrea Schou, født 9. februar 1864 i Sandvig, død Holbæk den 2. juli 1934.

Anders Knudsen tiltrådte som lærer den 15.januar 1890, efter embede som andenlærer og organist i Allinge.

I begyndelsen var han enelærer i Merløse, men fra 1903 overlærer på Sdr. Skole,

kirkeværge fra Nytår 1892 under restaureringen af Merløse kirke 1892-1895, og kirkesanger i mange år.

Derforuden var han formand for Merløse Sygekasse m.m.

Anders Knudsen døde den 5. januar 1930 og blev begravet på Tveje Merløse kirkegård

den 11. januar 1930. Hustruen er også bisat på Tveje Merløse kirkegård.

Gravstenen er grå granit med en meget utydelig skrift p.g.a. vind og vejr.

 

Der var en lærer inde på Sdr. Skole, eller var han samtidig ansat ved Tveje Merløse ved jeg ikke,

men disse to lærere begyndte i ca 1892 at holde aftenskole om vinteren.

Der kunne så unge piger og karle komme sammen og lære lidt mere.

Olsen var ganske ung og ugift, og blev hurtigt en ven med de unge.

 

Organist og andenlærer Emil Peter Olsen, 1893 - 1901

 

Emil Peter Olsen var født 22-8-1870, og faderen var skoleleder og kirkesanger K. R. Olsen i Aagerup.

Emil Olsen blev gift i Bjergsted kirke den 5. maj 1896 med Hedevig Elisabeth Thomasine, 27 år.

Lærer Olsen boede på førstesalen af "Den Gamle Skole", der var blevet ombygget i 1893 med lejlighed ovenpå,

og en forlængelse af bygningen mod vest.

Familien flytter senere til Granløse skole, hvor han bliver enelærer. (Dansk Skole-Stat, bind 2, side 133)

Lærer Knudsen og Olsen begyndte i ca 1892 at holde aftenskole om vinteren.

Der kunne så unge piger og karle komme sammen og lære lidt mere.

Olsen var ganske ung og ugift ved ansættelsen, og blev hurtigt en ven med de unge.

 

Lærerinde Maren G. Møller, 1893 - 1907

Der er ikke så mange oplysninger vedr. Maren G. Møller, andet end hun, jfr. folketællingen 1901, var pensionær .

 

I lærer Knudsens EMBEDSBOG for Merløse oplyses det at der i 1902 nu var ialt 160 børn i 5 klasser,

med hverandendags skolegang, 18 timer ugentlig med 23 elever i hver klasse.

Børnetallet er stadig støt stigende, hvorfor det besluttes at bygge en helt ny skole nærmere Holbæk,

og det bliver Søndre Skole, der bliver Merløse Kommuneskole.

Efter 1903 overgår undervisningen til Sdr. Skole, hvilket mødte megen modstand,

da man syntes, det var langt for de små at gå den lange vej.

 

 

Den Gamle Skole er egentlig den nye, da den er bygget i 1855 og senere udvidet 1893.

 

            

Her ses den Gamle Skole fra 1855 øverst i billedet før udvidelsen.             Midten er et liftfoto fra 2011.                    Til højre er et mere nutidigt billede fra sydvest

             Bygningen "på tværs" er den gamle smediebygning

        Den gamle skole fra 1716 ses lige vest for kirketårnene.

 

Den gamle skole fra 1716 havde ved flere syn ikke fået den megen fine omtale, f.eks. står der i et syn fra 1843:"

Skolen hører ikke til de smukkeste i landet, dels formedelst dens ælde, dels fordi den kun mådelig er vedligeholdt". 

 

Allerede i 1858 beskrives det, at i Merløse skole går nu 72 børn, så det var tiltrængt med en ny og større skole. Der var ikke plads i degnens stue og soveværelse.

Til den nye skole blev der sikret lån i Holbæk Amts Sparekasse den 28. feb. 1853 på 250 rigsdaler.

Gmd Hans Jørgen Pedersen i Langerød målte den 22. maj 1854 op til hvor den nye skole skulle bygges.

Den blev 36 alen lang og 14 alen bred, og der skulle være 32 alen mellem skolen og Hospitalet.

I 1855 forlå tilladelse til udstykning på matr. nr. 8 i Merløse. Den nye matrikel til skolen får matr. nr. 3b.

Matr. nr. 8 (nr. eksistere ikke mere) blev delt i to, idet nr. 8a  blev til have og bliver til matr. nr. 3k, hvor senere præstebolig Tv. Merløse nr. 20 bygges.

Arbejdet må have skredet godt fremad, for lærer Sivertsen vil gerne flytte ind den 22. sep. 1855.

Et lån mere på 1300 rigsdaler optages den 11. dec. 1855 i Merløse Herreds Provsties skolelærerhjælpekasse.

 

Matr. nr. 1 er degnens ejendom og SE for kirken (den lange firkant) degnens jordetilliggende.

 

Børnetallet voksede og i 1892 var der nu 94 skolesøgende børn, så der blev tilbygget en skolestue i den vestlige ende, ligesom der på loftet blev indrettet en lejlighed

med kvist mod nord, så læreren kunne bo her. Tilbygningen er fra den vestligste dør og her blev også indrettet kælderrum, i dag fyrrum.

I 1893 var der efterhånden så mange børn, at der blev oprettet Poge- eller Forskole for børn fra 7 - 9 år i Smedelundshusene, og ansat en lærerinde her.

Skolen blev dog nedlagt igen i 1903, og i Skolekommisionens Forhandlingsprotokol 1808 anføres: "-undervisningen er kun nogenlunde tilfredsstillende--"

 

Jeg har modtaget billede og persondata fra Richard Steincke, Holbæk den 30. marts 2013 vedr. nogle af de første beboere i "Den Gamle Skole"

efter den er nedlagt som skole.

 

 Richard skriver:

"Jeg har erhvervet et fotopostkort, som jeg ved er fra Tveje Merløse, det er sendt i 1909.

Personerne på kortet er landpolitiassistent Emil Charles Ludvigsen Steiertin, hans kone

Anna Louise Ludvigsen, børn: Poul Harding Ludvigsen, Edith Emilie Sofie Frederikke Ludvigsen,

Harriet Johanne Inge Ludvigsen og en slægtning Elisabeth Walther".

 

"Hej igen Karlo 

Tak for hjælpen. Jeg har arbejdet lidt videre med sagen og fundet familien i en folketælling fra 1906, det viser sig, at de bor i den gamle skolebygning, matr. nr. 1.

De er flyttet dertil i 1905 og bor der i hvert fald stadig i 1911. Det passer også bedre med trefags vinduerne, netop vindueshuller er noget der sjældent ændres på".

 

 

Den nye skole her i Merløse bliver nedlagt i 1903, da der bygges en helt ny skole inde i Holbæk. Denne nævnes Merløse Kommuneskole.

Merløse Kommuneskole kom senere til at hedde Sdr. Skole, og er den der stadig ligger på Gl. Ringstedvej nr. 32. Historien om Sdr. Skole kan læses i

skolens egne arkiver.

Holbæk havde bygget deres "nye" skole i 1901, der vor Østre skole ligger, og senere i 1907 blev Vestre skole indviet af provst Larsen.

  Fra venstre ses graver Joh. Jensen - lærer Kølster - pastor Laurberg-Jensen - lærer Nielsen.

Lærerne er nu ansat på Sdr. Skole. Billedet er taget den 1. januar 1943 på Erik Jensen´s dåbsdag.

Den Gamle Skole fik nyt liv, idet menighedsrådet købte den gamle gårdtomt fra den i 1932 nedbrændte Langagergaard, af vognmanden i Skamstrup.

Prisen var kr. 46.000 og handlen blev godkendt af ministeriet den 12. juni 1966.

Man havde længe talt om at bygge et nyt kapel, ligesom man gerne ville kunne sikre sig en udvidelse af kirkegården, da befolkningstallet voksede.

 

Da graver Johannes Jensen, der boede i huset matr. 9 a, gik på pension i 1967, burde denne gamle graverbolig istandsættes,

men man solgte huset til sønnen Erik Jensen for kr. 70.000. Der var på dette tidspunkt 2 lejligheder.

Der blev i stedet bygget en helt ny graverbolig , Tveje Merløse nr. 12, hvor Ulla og Magnus Andersen kom til at bo i mange år.

Nu er boligen efter at have tjent som bolig for nogle af vikarerne og præster, blevet personalebygning, da personalestaben er vokset meget.

 

Det vides, at advokat Poulsen (var det Johannes Poulsen, som havde praksis sammen med Chr. Christiansen i Nygade 5?)

på et tidspunkt boede ovenpå, samtidig med sin husbestyrerinde Alma, men årstal kendes ikke.

 

Det er oplyst at tegner og maler Jens Buch har boet i/på skolen.

(Det er snarere i gartnerhuset Tv. Merløse nr. 13 idet Jens´s fader var gartner, se under Tveje Merløse Kunstnerliv)

 

I 1970 blev der anlagt parkeringsplads, tegnet af Magnus Andersen, på den gamle gårdtomt og udført af entreprenør Ravn Christensen.

Menighedsrådet købte nu den 13. juni 1972 bygningen kaldet Den Gamle Skole af smedemester Hans Jørgensen for kr. 185.000.

Der fulgte to bygninger med i handlen, nemlig,

Den gamle skolebygning fra 1716 lå her endnu, men var meget forfalden og blev kun brugt som udhus, og

Det gamle smedeværksted, der var bygget mellem "den gamle" og "den nye skole". Disse to bygninger blev nedlagt i 1973.

I stedet blev der indrettet toiletter i DGS´s østlige ende og konfirmandlokaler i den oprindelige skolestue, ligesom der blev indrettet

pedelbolig i den vestlige del. Her boede Vivi med mand og børn i mange år.

Haven blev anlagt med græs og som kompensation for dette merarbejde fik Magnus oprettet automatisk klokkeringning.

Bygningen er senere renoveret indvendigt og bruges til mindre møder og som "opvarmning" for koret før gudstjenester.

 

 

 

Af kildemateriale skal især fremhæves:

Lokalhistorisk arkiv på "Stadsarkivet" på 1ste sal på Holbæk Bibliotek,findes flere gode beskrivelser, hvorfra jeg har hentet megen viden, med  hjælp fra personalet.

Albert Thomsen, bind I og II

K. Klarskov Nielsen, som har skrevet bl.a. tre blå hefter/bøger, hvoraf kan nævnes:

Historien om Tveje Merløse Kirkes Historie - Kalkmalerier - Skolen i Tveje Merløse sogn m/indlagt løse A4 kopier, samt Historien om Tveje Merløse By - Ledshuse og Fattighuse.

A. Knudsen, lærer, Tveje Merløse Kirke fra 1896. Biblioteksgrp. 71.864

Gads Forlag: De Danske Kirker 

Forlaget Danmark, biblioteks grp.71.86: Danske Kirker og Klostre set fra luften. 

A. Knudsen: Tveje Merløse Kirke 1896 -

Kr. Krarup, biblioteks grp. 27.67: Levende Stene eller som bogtitlen er:"Tveje Merløse Kirke og Menighedsliv i Holbæk 1880-1925

Trap Danmark.

F. R. Friis fra Bechs Enkes forlag, biblioteks grp. 46.4(måske nu på Lokalhistorisk Arkiv): "Bidrag til Holbæks Historie" fra 1875. (Den kan være svær at finde, da den er meget lille).

Family Seach Center, Australien.

Private oplysninger nævnt hvor de forekommer.

Til TOP:

 

Link til Tveje Merløse sogns hjemmeside:      

     

 

Med venlig hilsen Karlo V. Andersen, Tveje Merløse okt./nov. 2011 Revideret februar 2015. Mailadresse:  amica07leisure@hotmail.com