Lad os starte med at gå en tur rundt om kirken, igennem den store smedejernslåge fra den vestlige parkeringsplads.

                                                         Allerede her fornemmer man at komme på en veldisponeret og meget velholdt kirkegård.

                                             Lige frem ser vi mod det massive tårnparti bygget i Frådsten og med den oprindelige døråbning midtfor.

        .

       Kirkegården set mod Nord fra tårnvindue. E. J.            Kirkegården set mod Syd fra tårnvindue. E. J.                    Kirkegården set mod SW fra tårnvindue. E .J.

                          Læg mærke til fuglen!

Tårnpartiet er ca. 20 m. højt og ca. 6 m. bredt og indeholder 3 etager. Tvedelingen begynder først efter 3´die etage. De to tårne ser ens ud, men er det ikke.

Det mest karakteristiske ved tårnene er, at de hver for sig er delt i tre afsnit, hvor midterpartiet er indrykket og øverste afsluttes med små stenkuber,

der hver krones med en stenknap. Det nordre tårn er lidt smallere end det søndre, hvor man har begyndt en form for udsmykning, ved at give det nogle

søjlelignende udformninger. 

   Klokkestabel set fra syd. 

På nordsiden fjernet lidt væk fra selve kirkebygningen står den gamle klokkestabel ,bygget i vikingestil i ca. 1892 – 95 samtidig med restaureringen,

hvor man flyttede klokkerne fra deres oprindelige plads i de to tårne. Der er det endnu muligt at se slidfuren fra klokkerebet oppe i tårnet.

Efterår 2011 blev det opdaget at stablen rokkede når klokkerne blev brugt, så der monteres nye ankre, 1 i hvert hjørne og dobbelt i midterstolperne.

I august 1890 blev det måske for første gang forbudt at ringe med klokkerne, fordi især det sydlige tårn havde en meget stor revne, der truede med at få tårnet til at

bryde ned. Anden gang?? måske her i november 2011 må der igen kun ringes med bedeslag, idet det ikke belaster klokkebevægelsen, da nogle beslag, der holder

klokkerne, er rustet over, så der monteres nye galvaniserede beslag. 

Tæt ved Klokkestablen langs den vestlige mur findes et familiegravsted fra Tåstrup Mølle. Der var en del samarbejde mellem møllerne på den tid.

 Familiegravsted for familien Martin Hansen, Tåstrup mølle.         Familiegravsted for vandværksbestyrer Oscar Flindt. Jernkors fra ca. 1890.

Næsten alle kirker har et våbenhus. Det hedder våbenhus, fordi det var forbudt at medbringe våben i kirken, så krigerne kunne aflægge deres våben her,

men der er også historien med Lindormen. For at forhindre Lindormen i at komme ind i kirken evt. ud igen, kunne man spærre den inde i dette lille første hus,

samtidig murede man de tre døre til. Den i tårnpartiet er dog senere åbnet igen.

Ser vi igen på våbenhuset, vil man øst for døren se en gammel granitsten fra ca. 1200 forsynet med et palmetornament(palmemønster).

Mønstret kan ses på gravstene over Hvideslægten og på fundamentet på de to søjler v/Fjenneslev Kirke.

Våbenhuset fra 1895 med Palmetstenen til venstre for døren under lampen.

Længere henne i korets nordmur ses en delvis rund sten med en centrering. Er det del af en gammel kværnsten eller en stolpesten?

Selv dengang kendtes genbrugsideen.

I korets nordmur findes en meget lav, nu tilmuret døråbning. Præste- eller gejstlige dør

Det var en almindelig byggeskik, for så blev det sværere for evt. angribere at komme ind, eller var det en reserveudgang, hvis præsten havde tordnet for meget,

eller skulle han bøje hovedet i dyb respekt før indtræden i kirkerummet?

Det var i hvert fald præstens eller munkenes dør.

 På korets østgavl kan man se et græsk (Keltisk)kors af frådsten(erstattede et af træ som var brændt).

Videre rundt om apsisen til sydsiden lægger man mærke til, at nu er det kampesten, der er det dominerende materiale.

Her i sydsiden, nær tårnet er den gamle tilmurede mandsindgang.

Kirken har været restaureret flere gange. Ved ombygningen i 1400 blev muren udvendigt forsynet med kalkpuds, der dog senere blev hugget af igen i 1892 – 95,

hvor man også fjernede hvælvingerne med kalkmalerierne og lagde et fladt bjælkeloft, som muligvis var det oprindelige, eller har der været åbent op til tagstolen? 

Kirkegården og dens udvikling.

Der har sandsynligvis været anlagt en kirkegård samtidig med kirkens bygning, og den først kendte udvidelse skete i 1884, hvor kirkegården blev udvidet med ca. 3 Skpr. land.

I 1887 blev der bygget et ligkapel ,der var ejet af kommunen, i det nordøstlige hjørne, således at den gamle kiregårdsmur støttede bygningen på de to sider.

Det kostede ved opførelsen 900 kroner. Ved restaureringen talte man om at nedrive dette ligkapel og bygge nyt, men opgav det til senere, idet kirkegårdsmuren ud mod

Gl. Ringstedvej også trængte til fornyelse, ligesom mange andre mure, og hovedindgangens evt. flyttelse.

Hvis man kunne se Tveje Merløse kirke og kirkegård fra luften, ville man se en ualmindelig flot anlagt sammenhæng mellem kirkebygning og kirkegård,

hvor alt hviler i velplejet tilstand.

På kirkegården findes foruden mange store og for deres tid betydende personers gravsteder, hvoraf enkelte af disse bør fremhæves.

Går man ind ad den østlige, oprindeligt gamle hovedindgang opmuret i 1892-95, og lige frem, er der to gravsteder fra II Verdenskrig.

Den ene er til ære for to engelske flyvere, der med deres maskine styrtede ned lige vest for kirken i udkanten af landsbyen efter først at have ramt træerne

på Merløsegården. Flyet havde været med i bombardementet af B & W i København.

Ved siden af er et gravsted til minde om én af de modstandsfolk, der satte livet til, for at vi kan være frie i dag.

             Flyvergravene vinterpyntet                       Frihedskæmpergraven  vinterpyntet

Der kan ude i skellet langs den gamle kirkesti mod Langerød stadig ses et mindesmærke, der markerer nedstyrtningsstedet.

Korset bliver jævnligt renoveret.

Går man fra den østlige indgang og til venstre ned langs gravene, ser man nede ved den sydlige kirkegårdsmur et flot gammelt kors,

men inden da ses på højre hånd et langt gravsted med en række næsten ens sten. Det er her nogle af Alumnerne fra det gamle sygehjem er begravet,

og de ligger som de boede, to og to, i dobbeltgrave rundt omkring. Der var på et tidspunkt 175 grave, men mange er sløjfet, resten er et minde om den gang.

Går vi videre ned ca. midtfor den sydlige kirkegårdsmur, findes en mosaik over ukendt person.

Ved siden af og langs sydmuren ser vi et mindesmærke for den berømte Niels  Peter Høegh-Hagen, som omkom under Danmarksekspeditionen

til Nord-Østgrønland i 1906-1908. Det kan anbefales at læse bogen, refereret nedenunder. Bogen er skrevet efter Christian Bendix Thostrups 

udførlige dagbøger, renskrevet af hans søn Bendix Bech Thostrup. Billedet viser, at selv om det kunne være barsk, var der plads til humor.

        Mindeplade for Niels Peter Høeg Hagen                                      Fra bogen: Med 3.styrmand på Danmarks-Ekspeditionen, udgivet af Kaptajn Alf Trolles Legat, side 37

                                                                                                                     Høeg Hagen t/V- Ludvig Mylius-Erichsen t/H og det er Achton Friis, der akkompagnere på guitar.

                                                                                        Googel Mylius-Erichsen og læs beretningen. Billeder findes på Arktisk Institut.

Familiegravsted over dir. Harboe, som var direktør for Odsherredbanen og har familiere bånd til Harboes Bryggeri i Skælskør.

       *)på stenen står fødselsdato12 NOVBR 1893

        Billedteksten er rimelig tydelig            Dette minde er sat over sønnen Knud Thorvald Peter Harboe, stud.jur, *12. januar*) 1893 - d. 29. januar 1915

                 Anetavle over slægten kan ses på Poul og Herdis Henriksen`s hjemmeside: www.poul-herdis.dk   

Tæt ved dette er en moderne skulptur, sat på anlægget for de anonyme begravelser.