YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

Fotoudsnit af kort over

Mierløse Byes Jorder 1784.

                             

                                                                    Tveje Merløse kirkehistorie gammelt og nyt

                   

Her er måske lidt baggrund for Tveje Merløse kirkes opståen, og hvorfor den har to tårne.

 

       

                   Paray le Monial, Frankrig                            Tveje Merløse Kirke set fra NE, år 1900           Tveje Merløse Kirke set fra den oprindelige indgang i øst       

 

Kirken i Paray le Monial, Frankrig, en mindre kopi af den store kirke i Cluny-klostret(revet ned i 1830), har de været de oprindelige forbilleder for kirker med to tårne i Danmark?

idet Cefalu på Sicilien også har tvillingtårne, opført i 1130 af Normannerne.

Knud den Hellige´s enke blev jo gift med den normanniske Kong Roger II.

Ærkebiskop Eskil var tæt knyttet til Bernhard af Clairvaux, som brød ud fra Cluny, og Absalon studerede i Paris.

Hvidmesteren, der var Hvideslægtens bygmester havde rejst meget, og har vel også været behjælpelig med at bygge andre kirker ved godser

som hvideslægten har ejet.

 

Men ellers er den officielle udgave nedennævnte.

 

                          

                Kirken, Klokkestabel og Den Gamle Skole                                          Et gammelt foto af kirken år ??

 

                                                     Tveje Merløse sogn og kirke

                                  Holbæk købstad, Merløse herred, Holbæk amt, Roskilde stift.

 

Med så lang en adresse er det godt, at vi i dag kan nøjes med at skrive 4300  Holbæk. (Se Merløse-Herreds historie).

Tveje Merløse ligger en god spadseretur eller lille cykeltur syd for Holbæk, og er et pragtfuldt, fredfyldt åndehul.

I gamle dage, da bedstefars far var ung, var her et par gårde, en købmand, en skole, en smedje og endda også et hospital, der dog ikke skal forveksles

med noget i retning af Centralsygehuset eller et sygehus i det hele taget, det var mere et fattighus.

Før den tid, d.v.s. ca. 1100 tallet var området en del af Hvideslægtens jorder, og Absalon skænkede i 1199 en del af sit fædrenegods gården (curiam)

Holbæk med de dertil hørende 4 småbyer Metheløse (i dag Merløse) og herunder dens kirke, samt Grubethorp, Thoftethorp og Ulfsthorp til Sorø kloster.

Den 17de december  1375 blev Merløse igen skænket væk. Denne gang var det Nicolaus Skeples, der sammen med sin broder Erik Skeples

overdrog Holbæk Slot med Merløse Herred, Øen Barderø (Ouro, i dag Orø) og Holbæk by til dronning Margrethe,

der ugen efter mod kvittering fra hr. Henning van Butbusch afhændede det hele for en gæld på 400 lødige Mark.

 

I 1729 solgte Kong Frederik den IV Holbæk Slots Ladegaard, herunder den tilhørende Tveje Merløse kirke til privat eje.

I 1892 solgte daværende ejer, godsejer G. Reé kirken til Stiftsmidlerne for kr. 20.000- og det var starten på den store ombygning og renovering,

idet kirken var i en sørgelig forfatning med bl.a. store revner i tårnmurerne.

 

Kirkerne i Holbæk og omegn har ført en meget broget tilværelse. I 1700 tallet har ejerne af Tveje Merløse kirke skiftet som vind og vejr.

Flere af kirkerne har  været brændt indtil flere gange, eller de har været revet ned og genopbygget et andet sted eller været udsat for voldsomme røverier.

Således blev Tveje Merløse kirke i 1298 udsat for røveri af Marsk Stig, før han blev dømt fredløs.

Hvoraf navnet Tveje Merløse stammer, er der lidt usikkerhed om. Det kan være fra det gamle Kløfte-Merløse, eller er det fra Tvende (to),

eller fra det gamle tvejen (tvedelingen), der refererer til kirkens tårne, for så i dag at hedde Tveje, der er et gammelt sjællandsk ord for tvedelt gren?

Eller har kirken oprindeligt heddet Sct. Laurentius?

Det er der forskellige meninger om, men alle er enige om, at Tveje Merløse kirke er én af de sjældne kirker på Sjælland,

fordi den ikke alene har bevaret sin grundform, bortset fra et senere tilføjet våbenhus, men især for sine to tårne, der stadig er,

som da de blev bygget samtidig med kirken og er de nu også det?

Der er tvivl, men det er der vist med alt historisk, også om kirken er bygget i 1150 eller 1125, og har der ligget en gammel stavkirke af træ før den af sten

vi har i dag? Er det Absalons far, Asser Rig, eller er det en stor herremand ved navn Sigurd eller dennes efterkommere, eller det som andet steds

beskrevet den mulighed, at det er sognets beboere, der har bygget kirken vides heller ikke med bestemthed.

I Sjællandske Kirkelov af 1171, nævnes herremændene ikke, så den sidste antagelse er nok den mest rigtige,

men Asser Rig får officielt skylden selvom han døde 1149. 

 

Det vides at Kong Kristian den 3´die i 1555 ved det såkaldte Klemmebrev af 9de Maj ville have kirken revet ned, menigheden flyttet til Holbæk,

og værdierne skulle betale kapellanens udkomme. Sådan gik det heldigvis ikke, idet det beskrives, at sognet/menigheden ikke alene påtog at vedligeholde kirken,

men også at aflønne præsteembedet og fik derved lov til at beholde kirken, så derfor har vi i dag en meget velbesøgt kirke, der er utroligt populær at blive viet i,

ligesom mange er glade for at få deres barn døbt i kirken.

Ligesom Fjenneslev kirke i det gamle Sorø Amt, er det sandsynligt at biskop Svend Nordmands gamle Frådstenskatedral fra ca. 1080 i Roskilde har været model

for Tveje Merløse kirke, hvis ikke det også er en myte, se ovenstående vedr. Paray le Monial, Frankrig er mere sandsynligt.

Til forskel fra stavkirker som var af træ, blev kirker fra ca. 1100 tallet bygget i forskellige stentyper eller blanding af typer.

Den mest almindelige, men svært formbare var selvfølgelig kampesten, som vi havde fået så mange af i istiden.

Afhængig af landsdel var Frådsten og Kridtsten det mest tilgængelige og meget let formbare byggemateriale med datidens værktøj.

Frådsten er en kalksten aflejret i kalkholdigt kildevæld. Frådstenene til Tveje Merløse kirke er hentet i Vintre Mølle Stenbrud v/Tølløse.

Teglsten blev først brugt fra omkring ca. 1160 hvor man fra Tyskland lærte sig/indførte kunsten at brænde ler.

 

Oprindeligt var kirken indviet til Sct. Laurentius, hvilket kalkmalerierne på hvælvingerne vidner om. Tveje Merløse kirke er den ældste af de østdanske,

tvillingetårnede kirker bygget i en blanding af kampesten og frådsten og er i grundform en traditionel kirke med apsis, kor og skib udført i romansk stil,

hvilket især ses i de højt siddende vinduer samt det flade bjælkeloft.

 

 

Senere blev tilbygget et våbenhus i gotisk stil ca. år 1450, dog ændret samtidigt med den store ombygning i 1892-95, hvor man dels fjernede den udvendige

puds og kalkning, dels indvendigt fjernede de i senmiddelalderen opmurede hvælvinger (1400-1450)  med kalkmalerier fra 1460-80.

Det utraditionelle ved Tveje Merløse kirke, og det der gør den sjælden,  er dens velbevarede tvillingtårne, der blev bygget næsten samtidig med kirken,

og tagkonstruktionen er i ”bikubekonstruktion” og ikke med ”saddeltag”, der ellers var almindelig.

Lad os starte med at gå en tur rundt om kirken, igennem den store smedejernslåge fra den vestlige parkeringsplads.

Allerede her fornemmer man at komme på en veldisponeret og meget velholdt kirkegård. Lige frem ser vi mod det massive tårnparti bygget i Frådsten

og med den oprindelige døråbning midtfor. Døren bruges stadig ved særlige lejligheder, bryllup, begravelser og i nyere tid er den gjort handicapvenlig.

 

Tårnpartiet er ca. 20 m. højt og ca. 6 m. bredt og indeholder 3 etager. Tvedelingen begynder først efter 3´die etage. De to tårne ser ens ud, men er det ikke.

Det mest karakteristiske ved tårnene er, at de hver for sig er delt i tre afsnit, hvor midterpartiet er indrykket og øverste afsluttes med små stenkuber,

der hver krones med en stenknap. Det nordre tårn er lidt smallere end det søndre, hvor man har begyndt en form for udsmykning, ved at give det nogle

søjlelignende udformninger

 

På nordsiden fjernet lidt væk fra selve kirkebygningen har vi den gamle klokkestabel bygget i vikingestil i ca. 1892 – 95 samtidig med restaureringen,

hvor man flyttede klokkerne fra deres oprindelige plads i de to tårne. Der er det endnu muligt at se slidfuren fra klokkerebet oppe i tårnet.

 

 Avisartikel fra ca. 1895 i forbindelse med indvielsen den 10. maj 1895

fundet af Jimmy B. Nielsen, Bogø på et loppemarked juni 2012. Scannet af Erik Jensen, Tveje Merløse.

Samtidig var et gammelt billede af Den Gamle Skole, som den så ud før 1893(se Degne og Skolerne i Tveje Merløse)

 

Næsten alle kirker har et våbenhus. Det hedder våbenhus, fordi det var forbudt at medbringe våben i kirken, så krigerne kunne aflægge deres våben her,

men der er også historien med Lindormen. For at forhindre Lindormen i at komme ind i kirken evt. ud igen, kunne man spærre den inde i dette lille første hus,

samtidig murede man de tre døre til. Den i tårnpartiet er dog senere åbnet igen.

Sognepræst Kim Sørensen udlag ved festgudstjenesten for Kirkens Korshærs 100 års fødselsdag den 12 oktober 2012,

i Skt. Nikolai kirke, Holbæk, den nutidige betydning af våbenhus, som et sted man kan lægge det, der skiller os mennesker fra hinanden, fra sig

- inden man går ind i kirken. For dér (i kirken) bliver der fortalt en historie om, at vi hører sammen, uanset hvor forskellige vi går rundt og synes vi er.

Ser vi igen på våbenhuset, vil man øst for døren se en gammel granitsten fra ca. 1200 forsynet med et Palmetmotiv, eller palme- / blomstermønster.

Mønstret kan ses på gravstene over Hvideslægten og på fundamentet på de to søjler v/Fjenneslev Kirke.

Længere henne i korets nordmur ses en delvis rund sten med en centrering. Er det del af en gammel kværnsten eller en stolpesten?

Selv dengang kendtes genbrugsideen.

I korets nordmur findes en meget lav, nu tilmuret døråbning. Det var en almindelig byggeskik, for så blev det sværere for evt. angribere at komme ind.

Var det den såkaldte Kongeport? eller var det en reserveudgang, hvis præsten havde tordnet for meget,

eller skulle han bøje hovedet i dyb respekt før indtræden i kirkerummet?

Det var i hvert fald præstens dør. Det var over denne dør man fandt et stykke afbrændt træ, der vist havde vokset ca. 1825, ligesom i den nordlige korgavl.

På korets østgavl kan man se et græsk kors af frådsten.

 

Videre rundt om apsisen til sydsiden lægger man mærke til, at nu er det kampesten, der er det dominerende materiale.

Her i sydsiden, nær tårnet ses den gamle tilmurede mandsindgang.

Et kig op på taget viser, at det er belagt med tegl, munke og nonner, men se lige på skibets østre gavlspids, der krones med et lille klokketårn,

et fra middelalderen såkaldt messeklokkespir, der ringede under nadverelementernes forvandling.

Gavlspidsen af koret er afsluttet med et Keltisk Kors af frådsten.

 

Kirken har været restaureret flere gange. Ved ombygningen i 1400 blev muren udvendigt forsynet med kalkpuds, der dog senere blev hugget af igen i 1892 – 95,

hvor man også fjernede hvælvingerne med kalkmalerierne og lagde et fladt bjælkeloft, som muligvis var det oprindelige, eller har der været åbent op til tagstolen? 

 

Hvis man kunne se Tveje Merløse kirke og kirkegård fra luften, ville man se en ualmindelig flot anlagt sammenhæng mellem kirkebygning og kirkegård,

hvor alt hviler i velplejet tilstand. (se siden om kirkegården).

Kirkegården gennemgik en gennemgribende omlægning, tegnet af H. D. Ørsted, i 1956, og endelig reguleret i 1966-67. Omlægningen kostede ca. 110.000,- kr.

 

På kirkegården (se denne) findes foruden mange store og for deres tid betydende personers gravsteder, hvoraf enkelte af disse bør fremhæves.

Går man ind ad den østlige, oprindeligt gamle hovedindgang opmuret i 1892-95, og lige frem, er der to gravsteder fra II Verdenskrig.

Den ene er til ære for to engelske flyvere, der med deres Mosquitomaskine styrtede ned lige vest for kirken i udkanten af landsbyen efter først at have ramt træerne

på Merløsegården. Flyet havde været med i bombardementet af B & W i København. Fordi kirken blev skånet, samlede menigheden ind til Alterkanden,

(se denne under kirkesølvtøjet) og en privatperson, Caroline Ingeborg Kryger skænkede Den Syvarmede Lysestage (se denne).

Der kan ude i skellet langs den gamle kirkesti mod Langerød stadig ses et mindesmærke, der markerer nedstyrtningsstedet.

Ved siden af er et gravsted til minde om én af de modstandsfolk, der satte livet til, for at vi kan være frie i dag.

Går vi ned ca. midtfor den sydlige kirkegårdsmur, ser vi et mindesmærke for den berømte Niels  Peter Høegh-Hagen, som omkom under Danmarksekspeditionen

til Østgrønland i 1907.

Gravstenen over dir. Harboe, som var direktør for Odsherredbanen og har familiere bånd til Harboes Bryggeri i Skælskør.

Tæt ved dette er en moderne skulptur, sat på anlægget for de anonyme begravelser.

Skulpturen er udført af den lokale kunstner og tidligere forstander på Kunsthøjskolen, Ulrika Marseen i 1993.

Tættere på kirkens sydside er der på graven over direktør Aage E. Jensen, tidligere formand for Knabstrup Teglværk og Lervarefabrik og

for Den Permanente Udstilling i København opstillet en keramikfigur, Pottemageren, udført af maler og keramiker Jais Nielsen (1885-1961).

Det vakte en del postyr, så for at blødgøre sindene blev der sat en plade med indskription fra Jeremias 18,6:

”Som Leret i Pottemagerens haand er I i min haand”. Originalen kan ses på Den Kongelige Porcelænsfabrik.

 

Når man går ind i kirken gennem det ”nye”  våbenhus er det første man bemærker det flotte gulv lagt i Ølandsfliser. Det blev lagt i 1996,

hvor det efterfulgte det i frådsten tilhuggede murstensgulv. Dernæst fornemmer man den helt særlige stemning, der blandt andet skyldes det lys,

der kommer ind gennem de højt siddende vinduer, men ellers falder ens blik på den på sydvæggen ophængte gamle altertavle skåret af det lokale

værksted under Lorentz Jørgensen i 1650-75. Det er en meget smuk baroktavle, hvor hovedfeltet forestiller den hellige nadver med to store figurer,

der til venstre fremstiller kærlighedens dyd og til højre retfærdigheden med sværd og vægtlod.

Forneden er i begge sider anbragt to bomærker, det til venstre tilhørende præst og provst Mag. Søren Nielsen May*) og det til højre muligvis

kirkeværgen, Mads Larsen, idet der ses bogstaverne M.L.

Imellem disse er der et felt med indskriften: ”Jeg agter ikke at vide noget uden Jesus Kristus og ham korsfæstet. 1. Cor. 2 v 2 A(nno) 1727

er denne altertavle bekostet at anstryge og stafere af” underskrevet med: CHG (to våbenskjolde) SDL. (givere se alterstager) -

stavningen er moderniseret.

Ovenover hovedfeltet er korsfæstelsesscenen, hvor Jesus er flankeret af Maria og Johannes.

Øverst er den sejrende, velsignende Kristus. Rundt om billedfelterne ses en rigdom af såkaldt brusk- og bladværk, der får tavlen til at ”fylde”

og se righoldig ud, samtidig med at den symbolisere nadver, død og opstandelse, de tre elementer i baroktidens kristendomsforståelse.

 

Det næste blikket hviler på, er den flotte prædikestol i senrenæssance fra 1571. I 1894 blev prædike-stolen ført så tæt tilbage til sin oprindelige

skikkelse fra 1500 tallet som muligt og den latinske indskrift genetableret. Oversat står der: ”For præstens læber tager vare på kundskab,

og af hans mund søger man belæring”, Malakias`bog kap.2, vers 7. Den samme indskrift varieres i felterne på lydhimlen fra ca. 1600.

På lydhimlen bemærkes de fine små buttede englehoveder.

 

Man kan på den sydlige væg, mellem prædikestol og nummertavle se tre små forhøjninger, der menes at være rester af stuk,

der måske har været ”guldbelagt”, for at fremhæve et kalkmaleri.

De gamle kalkmalerier er fra ca. 1200 tallet og var dækket af hvælvingerne. Der findes rester af kalkmalerier under kalken på sydmuren.

 

Til venstre for korbuen hænger kirkens vel nok ældste udsmykning, det gamle korbuekrucifiks fra ca. 1500. Det viser Kristus fra den gotiske,

senmiddelalderlige periode. Det blev lagt på loftet ved restaureringen i 1842, men nymonteret på det nuværende kors i 1895 og genopmalet i 1973-74

med den specielle teknik, at forsølve lændeklædet før overmaling med farve, derfor changerer farven. Arbejdet blev udført af  et malerfirma fra Sorø.

Går vi under triumfbuen hvor der i cirklen i midten ses en kvinde i oldkirkelig bedestilling, muligvis Jomfru Maria og i siderne to ærkebiskoppelige

figurer, den ene med bispestav, den anden med en bog (Peter og Paulus?) fanges blikket dels af det runde vindue med glasmosaik,

men også af kalkmaleriet i  apsisbuen. Læg dog først mærke til den gamle degnestol her til højre. Den er fra sidst i 1500 tallet og til venstre har vi døbefonten,

der ikke er den oprindelige. Den er fra 1150, men stammer fra Roskilde. Underdelen er ”nydesignet” af arkitekt Harald Harpøth,

som var konduktør for professor Storck under restaureringen i 1892-95. Dåbsfadet er fra ca. 1550 og forestiller Maria bebudelse.

Dåbskanden i messing er fra 1900. Det tilmurede dørparti bag døbefonden er den gamle præsteindgang.

Ser vi op på kalkmaleriet i apsisbuen, forestiller det Jesus siddende på regnbuen omgivet af en oval glorie rundt om hele billedet, en såkaldt Mandorla.

Den højre hånd er løftet til velsignelse, den venstre holder livets bog mod knæet. Et tilsvarende kalkmaleri fra 1175, kan ses i Vester Broby Kirke ved Sorø.

Rundt om Mandorlaen er de fire evangelistsymboler: foroven ses Matthæus-englen (nord) og Johannes-ørnen (syd) begge med en bog.

Forneden ses Markus´ vingede løve (nord) og Lukas´okse (syd) med rester af et skriftbånd. Yderst til venstre står Jomfru Maria med de fremstrakte hænder

og til højre mod syd mener man det er Johannes, da han altid ses sammen med jesu moder.

Denne billedfortælling med den sejrende Kristus i apsisbuen hører til kirkekunstens ældste.

 

Vender vi blikket ned mod alteret, ser vi et med stærke farver i rødt, hvidt og forgyldt malt bord udført af Joakim Skovgaard i 1894 efter tegning af H.B. Storck.

Motivet er Guds lam med gylden glorie omgivet af to engle. Ovenpå i midten er et såkaldt latinsk kors med enderne udformet som rosenkopper.

De fra gammel tid fundne relikvier, to blystykker og nogle benrester er stadig gemt i det "nye” alterbord. De to store lysestager er fra 1724

og er med indgraveret navn på giverne, Christian Helle Gaard**) og Sidsel Dorethea Luxdorph, kirkens daværende patroner, der også menes,

at have skænket den gamle altertavle.

Altersølvet er fra 1722 og skænket kirken i 1730 af Claus Barfoed**) og Catrine Aarbye. Disken er samtidig, og fra værkstedet JCS dateret 1722.

Bægeret og oblatæske til kalken er nyere, fra ca. 1800..  

 

Til første søndag i advent 2001, havde menighedsrådsmedlem Brita Gottschalck, skrevet  i forbindelse med indvielsen af den nye alterdug:

"Nogen kunne måske synes, at alterbordets udsmykning ville komme mere til sin ret uden en alterdug, men vi kan ikke undvære en alterdug i Tveje Merløse Kirke.

Alterdugen er et symbol på det gravklæde, som Jesus var indhyllet i. Derfor består alterdugen af et stykke lærred i ét helt stykke.

Vi kender brugen af alterduge i den tidlige kristendom, men det var først omkring 300 år efter KR.f. de blev en fast bestanddel af alterudstyret i vore kristne kirker.

Indtil år 1000 foretrak man alterduge holdt helt i hvidt.

Efter det første årtusindskifte blev det mere almindeligt med vævede eller broderede borter, eventuelt i sølv eller guld.

I den sene middelalder tillagde man ekstra symbolværdi til alterdugen i form af fugle, lam, kors, træer og blomster.

Først omkring 1800-tallet blev det almindeligt med hæklede eller kniplede kanter på alterduge.

Da Tveje Merløse kirke er bygget før 1199 og som sådan skulle man have forventet at finde et alterbord med antependium.

Det har vi som sagt ikke, men derimod et forholdsvis ungt alterbord med ornamentik som kræver, at alterdugens kant skal være meget smal.

Vi ved desværre ikke så meget om, hvordan kirkens tidlige tekstiler har set ud, for i Synsforretningsprotokollen for 1824 til 1900 over Tuse og Merløse herreds

provsti omtales alterklæderne kun som værende i stykker, under arbejde, nyanskaffede eller falmede, men intet om materialer, forarbejdning og udsmykning eller

givere. Mange givere har antageligt ønsket at være anonyme og derfor har disse kostelige gaver til kirken ikke været udførligt beskrevne ved modtagelsen.

Enhver alterdug repræsenterer mange hundrede timers flittigt arbejde som regel af en af menighedens kvinder.

Sidste gang vi i Tveje Merløse kirke modtog en sådan alterdug var i 1980-erne fra kordegn Poul Rasmussens hustru Else, som havde kopieret en tidligere

alterdug fra Tveje Merløse kirke. Desværre er den bristet i trådene ved flittigt brug, og derfor har Inger Slengerich Larsen*) skænket en ny.

Den er fremstillet i hvidt hørlærred med en kniplingsbort med symbolornamentik i form af kors, kalk og hjerter. Den er kniplet med lærredsslag, halvslag og

helslag med ekstra drejninger og fremstår meget elegant og spinkelt, fordi indlægstråden, som normalt danner kontur, er udeladt.

Denne alterdug er tilpasset det bestående alterbord således, at fokus bliver selve alterbordet og de handlinger, som foregår der.

Det er et stykke håndarbejde, som kræver næsten et års arbejde, og vi er meget taknemmelige over at kunne tage den i brug her på den første søndag i advent år 2001.

underskrevet:

Medlem af menighedsrådet ved Tveje Merløse Kirke,

Brita Gottschalck

tlf. 59432139, Roskildevej 93, Holbæk d. 28.11.2001

citat slut"

*webmaster tilføjer) Inger Slengerich Larsen er moder til menighedsrådsmedlem Jørgen Slengerich.

 

På væggene hænger salmenummertavlerne, der ligesom de barokke lysekroner er fra 1894.

P.gr.a. at flyveren ikke styrtede ned i kirken, samlede menigheden ind til en gave, der blev til Alterkanden, der i sin form danner P og X,

men Caroline Ingeborg Kryger trak sit bidrag ud, og skænkede Den syvarmede alterstage. Lysestagen har som forbillede den af Titu`s røvede

fra Templet i Jerusalem og kan genkendes i Titus`s Triumfbue i Rom.

Historien vedr. Den Syvarmede alterstage er beskrevet særskilt sammen med familiehistorien for familien Kryger af Christiansminde Mølle.

Såvel Alterkande som Den Syvarmede alterlysestage er fra 1943.

 

Vender vi os mod indgangen, det vil sige mod vest ser vi et enestående murværk. Det er tårnpartiet, der på 2. etage rummer et galleri,

hvor de fornemme fra herregården har kunnet følge gudstjenesten, men i dag er der plads til orgel og kor. Læg mærke til den gennemførte symmetri.

Oprindelig var trappen op til galleriet en udvendig trappe, således at herskabet kunne gå uset derop.

De i apsis og i korbue tilbageværende kalkmalerier stammer fra den tidligste tid ca. 1150-1175, hvorimod de på skibets vestvæg er

fra ca. 1175-1200 tallet, og forestiller måske kampen mellem det onde og det gode. Krigeren mod nord bære et rundt skjold (muslimsk tradition)

og krigeren mod syd bære et spidst skjold (normannisk). En runesten fra ca. 1000 tallet ved Ålum Kirke viser en rytter med et rundt skjold.

Figurerne mod nord kan være kvinder, der overværer kampscenen. På nordvæggen ses uklart et borgparti og et brystparti af en person.

Øst for vinduet er afbildet en scene med den vantro Thomas, og derudover ses Jesus med to apostle. De kalkmalerier, der var på hvælvingerne,

kan i akvarel ses ophængt i det store lokale i den gule bygning Den Gamle Skole nord for kirken.

 

Under galleriet ser vi en flot gammel dør i tårnpartiets vestside. Døren er stadig i brug især under begravelser. Den flotte udsmykning stammer fra

den gamle prædikestol, idet man tog de gamle udskæringer herfra og satte dem på døren ved moderniseringen i 1600 tallet. I de fire felter ses nederst

til venstre Kristus med verdenskuglen i venstre hånd, mens den højre velsigner, samt de tre evangelister med deres symboler: Matthæus (engel),

Markus (løve), Lukas (okse). De seks smalle felter viser muligvis dyderne.

 

I årene 1973 – 74 gennemgik kirken indvendigt en større renovation, idet stolerækkerne blev afvasket, væggene blev plasticmalet og kalkmalerierne i stedet for

opmaling blev ”limet” fast med indsprøjtning for ca. hver 10 cm.

En ny renovering var nødvendig igen i 1996 hvor væggenes plasticmaling blev fjernet gennem en gammel teknik kendt og udført af Holbæk Malerservice

v/Bjarne Hansen.

 

Det gamle orgel fra 1896 blev udskiftet med det nuværende orgel med 11 stemmer, to manualer og pedal af P. Bruhn og Søn fra Årslev.

Orglet er tegnet af arkitekterne Rolf Graae og Erling Jensen, der også ledede istandsættelsen.

En istandsættelse af kirkens indvendige farver stod kirkemaler Ernst Trier for.

 

Organist H. C. Andersen virkede i mange år ved kirken, og var en skattet medarbejder, der altid pligtopfyldende bestred sit virke.

H. C. var det daglige navn, men døbenavnet var Hans Christian Andersen, *18. december 1939 i Holbæk.

Efter en del vikariater i Københavnske kirker, blev H.C. ansat ved Tveje Merløse Kirke 04. dec.1972 og fra 1973 ansat som lærer ved Søndre Skole, Holbæk.

H. C. tog en del kurser sideløbende hermed og fremførte mange koncerter både i Tveje Merløse og i Vestsjælland. Derforuden havde H. C. mange

orgelelever til PO-prøven samt til optagelser på Konservatoriet. H. C. virkede periodisk som underviser ved Kirkemusikskolen, havde rådgivning

vedr. orgelbygning og vikarierede bl.a. Hørby kirke 1956-1964, Skt. Nikolai kirke 1956-1967 og Tveje Merløse 1959-1967 før fast ansættelsen.

Efter H. C. pensionering og 40 års jubilæum blev:

 

Hanne Nebeling ansat som organist den 1. januar 2013 

 

I dag, midten af år 2001, udgør ca. 11.000 sognebørn, hvoraf de ca. 78,5% er medlem af folkekirken og de ca. 9,2% udlændinge, Tveje Merløse sogn.

Der er ca. 5.100 husstande fordelt med mange unge familier, men også mange unge uden familie på grund af skolerne, ligesom en ældregruppe, der udgør ca. 27%.

Menighedsrådet består af 15 medlemmer valgt på fire lister. Der er tilknyttet 3 præster, idet den ene er ansat halvtids som sygehuspræst og halvtids ved kirken.

Der er 1 kordegn  Jess de Waal,  ½ kordegneassistent  Kirsten Svanekier Brüel ,

1 kirketjener  Grethe Foglmann, ansat den 1´ste søndag i advent 2000, 1 graver og 2 gravermedhjælpere.

Til den musiske udfoldelse er der ansat en organist, H. C., samt 7 kormedlemmer og 1 hverdagssanger.  

Af kirkelige handlinger er der i 2000 foretaget 145 gudstjenester heraf 62 med altergang med 3114 altergæster.

Der er viet 41 par, døbt 121 heraf 5 hjemme, bisat eller begravet 91. Årets budget er på rundt 4,2 mill. Kr.

I året 2001 er påbegyndt et nybyggeri af konfirmand og kontorlokaler kaldet Kirkeladen, på Gl. Ringstedvej 65,

idet ca. halvdelen af Holbæk by er omfattet af Tveje Merløse sogn..

 

I årene 1998-99 blev der bygget en ny præstebolig på en del af det fredede areal mellem den nordlige kirkegårdsmur og Gl. Ringstedvej,

der førhen løb gennem ”byen”, på adressen  Tveje Merløse nr. 20.

 

Det nævnte byggeri af nye konfirmand og administrationslokaler på Gl. Ringstedvej nr. 65, er færdigbygget i år 2002.

I tilknytning hertil er ansat yderligere 1 kirketjener i en kvote 70 stilling.

 

Kildehenvisning: se velkomstsiden eller nedenstående

Til de utålmodige, der gerne vil læse mere om De danske kirker, kan jeg anbefale;

”De danske kirker” fra Gads Forlag; -

”Danske kirker og klostre set fra luften” fra Forlaget Danmark, grp. 71.86; - 

A. Knudsen: Tveje Merløse Kirke 1896 - Levende Stene eller som bogtitlen er:

”Tveje Merløse Kirke og Menighedsliv i Holbæk 1880-1925” af Kr. Krarup, grp 27.67 - , samt

Trap Danmark, alle at finde på Holbæk bibliotek nedenunder i kælderen.

En meget lille bog er ”Bidrag til Holbæks Historie” fra 1875 af F.R. Friis fra Chr. Bechs Enkes forlag i grp. 46.4 

(Den kan være meget svær at finde).

Man er også velkommen i den kirke man gerne vil studere nærmere. Som regel er der udgivet små let forståelige skrifter i et særdeles flot tryk, 

så de kan bruges som gaver

Karlo V. Andersen, Tv. Merløse 2001

 

Pr. 1. januar 2008 er indbyggertallet øget til 12.008 hvoraf de 8.981 er medlemmer af folkekirken.

De kirkelige handlinger er væsentligt ændret, således at der i 2007 har været 28 vielser, døbt 109 og  bisat eller begravet 136.

Året budget er nedsat til 4 mill. kr.

Det forventes at få solgt præsteboligen på Gl. Ringstedvej nr. 27 samt graverboligen i Tveje Merløse.

Ved menighedsrådsvalget den 11 november 2008 blev alle menighedsråd i landet valgt efter hvor mange folkekirkemedlemmer,

der var i sognet og ikke som førhen efter hvor mange indbyggere.

Derfor blev der kun valgt 13 rådsmedlemmer i Tveje Merløse sogn, fordelt på 4 opstillede lister.

 

 

  *) Mag Søren May var ikke alene en meget studeret mand, men også ret velhavende - se Albert Thomsen bind I side 222.

**) Såvel Christian Helle Gaard som Claus Barfod var meget velhavende mennesker - se Albertt Thomsen

 

Til TOP:

Karlo V. Andersen, Tveje Merløse 18, den 5 december 2008 senere revideret den 17. februar 2015.