Hjemmesiden vil forsøge at indsamle så mange oplysninger som muligt om landsbyen og dens omegn, men også om kirken, og der vil blive indhentet oplysninger mange steder fra,
baseret på læsning af meget tilgængeligt materiale og samtale med mange personer, så måske vil der mangle kildeoplysninger forskellige steder, hvilket vil være utilsigtet.
Der vil forhåbentligt komme mange opdateringer, så der hele tiden vil være noget nyt at læse, eller se på. Der sættes hellere et billede for meget på, end et for lidt.
Alle, der har oplysninger evt. billedmaterialer både fra gammel, men også nyere tid, eller hvis der er forkerte oplysninger, er velkommen til at sende dem til mailadressen:
amica07leisure@hotmail.com eller hvem der måtte være webmaster en gang, så vil vi forsøge at implementerre disse.
PS. Efter at have rundsendt en mail til næsten samtlige beboere i Landsbyen, er der kommet en meget fin positiv respons,
så mange oplysninger og hjælp vedr. billeder og deres scanning er med hjælp fra disse. Mange fotos og scanninger er med stor hjælp fra Erik Jensen, Tveje Merløse nr. 7.
Blå tekst vil de fleste steder være tilføjelser efter april 2012.
Her er lidt stemningsbilleder fra den 4. maj 2012 fotograferet af Erik Jensen.


Omtale af de enkelte ejendomme er ved delvis hjælp fra de nuværende ejer/beboer, men også en del arkiv-materiale.
Jeg har ikke forestillet mig at hjemmesiden har alle oplysninger med.
Fra ca. den 1. maj 2012 er hjemmesiden venligst overtaget af Menighedsrådet, der fremover udpeger en webmaster.
Der vil blive udarbejdet en kopi i A 4 ark, som afleveres til Lokalhistorisk Arkiv, Holbæk,
samt enkelte relevante til det Lokalhistoriske Arkiv i Udby, Tuse Næs.
Foreløbig fortsætter jeg.
Hvis hjemmesiden skal have nogen mening må der ikke slettes nogen oplysninger, men selvfølgelig gerne tilføjes nye med angivelse af,hvem,
der er ophavsmand til de nye opslysninger samt dato for tilføjelsen.
Er der sat en farvet kant rundt om et billede er det et link til det billedet forestiller, f.eks. nedenunder til sognets hjemmeside,
eller en "grøn" tekstfarve, så kommer man direkte til den pågældende side.
Der tilføjes undervejs tekst og billeder vedr. forskellige oldtidsfund. Disse kan ses enten under Tveje Merløse land & by, eller Kloakering.
Nederst er et link til min private mailadresse.
Som det kan ses øverst er der mange sider, så for en oversigts skyld fat bjælken nederst og træk mod højre for at se alle siderne.
Af kildemateriale skal især fremhæves:
Lokalhistorisk arkiv = "Stadsarkivet" på 1ste sal Holbæk Bibliotek, findes flere gode beskrivelser, hvorfra jeg har hentet megen viden,
med forbilledlig hjælp fra personalet, arkivar Peter Blumensaadt og arkivassistent Lis Pedersen.
Albert Thomsen, Holbæk Købstads Historie, Bind I og II årg.1936-1937.
Henrik Schovsbo`s hefte, ”Tveje Merløse kirke” vedr. kirkens 100 års jubilæum 1995 efter restaureringen.