|
Velkommen til denne gennemgang af Kirkeinventar og foto.
Tårndørindgang Våbenhuset, der blev nyrenoveret i 1892-1895
  
Tårndøren er stadig i brug, og indgangen er i 2009 gjort handicapvenlig Læg mærke til den lidt ovale sten til venstre for døren, den har et PALMET ornament indhugget.
  Kirken før 1892-95
*)E.J.
 *) E.J.  *) E.J.
Loftudsmykning i våbenhus. Loftet er lagt i en Tøndhvælving Vindue i våbenhus
Indgang til kirken sker gennem våbenhuset, der i 1892-1895 blev nyrestaureret og opført i kvindesiden.
Her ses een af de gamle indsamlingsblokke, der tømmes hver dag og er boltet fast til væggen.
I kirken findes fem forskellige border rundt om på væggene:
   *) E.J
Bort rundt væggen i Skib Vægbort på Triumbue mod Skib Vægbort underside af Triumbue
Dette er en à la grecque = mæanderbort Borten rundt i Koret er en Palmettebort, der fortsætter under maleriet i Apsis
flere stedder har maleren skrevet farven på bortens felter.
 *)E.J.  *)E.J.
Bort rundt om vindue mod syd i Kor Vægbort i Apsis rundt om og over maleriet
Bort rundt i vinduesnicher er en kantstillet kvadrat med firblade, en såkaldt bred romantisk bort.
Borten i Apsis er med manuskler (de hvide figurer).
Borter på vestvæg(tårn) over buerne er Ziksak eller smalle musetakker.
 *)E.J.  *)E.J.
Gammel indsamlingsblok og ny i messing. Den gamle altertavle i barokstil
Den gamle altertavle i barokstil.
Når man går ind i kirken gennem det ”nye våbenhus”, er det første man bemærker det flotte gulv lagt i ølandsfliser.
Det blev lagt i 1996 hvor det efterfulgte det i frådsten tilhuggede murstensgulv.
Dernæst fornemmer man den helt særlige stemning, der blandt andet skyldes det lys, der kommer ind gennem de højt
siddende vinduer, men ellers falder ens blik på den på sydvæggen ophængte gamle altertavle skåret af det lokale værksted
under Lorentz Jørgensen i 1650-75.
Det er en meget smuk baroktavle, hvor hovedfeltet forestiller den hellige nadver med to store figurer, der til venstre
fremstiller kærlighedens dyd og til højre retfærdigheden med sværd og vægtlod.
Forneden er i begge sider anbragt to bomærker, det til venstre tilhørende præst og provst Mag. Søren Nielsen May*)
og det til højre muligvis kirkeværgen, Mads Larsen, idet der ses bogstaverne M.L.
Imellem disse er der et felt med indskriften: ”Jeg agter ikke at vide noget uden Jesus Kristus og ham korsfæstet.
1. Cor. 2 v 2 A(nno) 1727 er denne altertavle bekostet at anstryge og stafere af – underskrevet med: CHG (to våbenskjolde) SDL.
stavningen er moderniseret.
Initialerne CHG står muligvis for: Christian Helle Gaard**) og SDL står muligvis for: Sidsel Dorethea Luxdorph***).
Ovenover hovedfeltet er korsfæstelsesscenen, hvor Jesus er flankeret af Maria og Johannes.
Øverst er den sejrende, velsignende Kristus. Rundt om billedfelterne ses en rigdom af såkaldt brusk- og bladværk,
der for tavlen til at ”fylde” og se righoldig ud, samtidig med, at den symboliserer de tre elementer i baroktidens kristendomsforståelse,
nadver, død og opstandelse.
*) Mag. Søren Nielsen May er den samme som byggede sin bolig/gård inde midt i
Holbæk, nyrestaurerede i 2010, og ligger i Klosterstræde ved Skt. Nikolai kirke
og hører under Holbæk Museum.
**) CHG = Christian Helle Gaard, se alterstager
***) SDL = Sidsel Dorethea Luxdorph, se alterstager
 
*)E.J. Krucifiks. *)E.J.Set mod alteret gennemTriumfbuen
Til venstre for korbuen, set mod øst, hænger kirkens vel nok ældste udsmykning, det gamle korbuekrucifiks fra ca. 1500.
Det blev lagt på loftet ved restaureringen i 1842, men nymonteret på det nuværende kors i 1895.
Det viser Kristus fra den gotiske, senmiddelalderlige periode.
 
Til venstre med Peter? Til højre med bispestav, Paulus?
Korbue eller Triumbue
Går vi under triumfbuen, hvor der i cirklen i midten ses en kvinde i oldkirkelig bedestilling, muligvis Jomfru Maria og i siderne
to ærkebiskoppelige figurer, den ene med bispestav, den anden med en bog (Peter og Paulus?) fanges blikket dels af det runde
vindue med glasmosaik, men også af kalkmaleriet i apsisbuen.
   K.V.
Degnestol:
Læg især mærke til den gamle degnestol her til højre. Den er fra sidst i 1500 tallet. Den er ikke original, men er sammensat
fra forskellige.
Degnestolen var degnens læse- og undervisningspult, når han skulle undervise i katekismus eller synge for, hvis han kunne.
 K.V.  *)E.J.
Den gamle præstedør ses bagerst Dåbskanden udført i messing, er fra 1900
Det tilmurede dørparti bag døbefonden er den gamle præsteindgang.
Døbefonten, er ikke den oprindelige, men lige så gammel. Den er fra 1150 og stammer fra Roskilde.
Underdelen er ”nydesignet” af arkitekt Harald Harpøth, som var konduktør for professor Storck under restaureringen i 1892-95.
 *)E.J.  *)E.J.
Dåbsfadet er fra ca. 1550 og forestiller Maria bebudelse.
Alterinventar med altersølv.
 *)E.J.  K.V.
Alterbordet: Vender vi blikket ned mod alteret, ser vi et med stærke farver i rødt, hvidt og forgyldt
malt bord udført af Joakim Skovgaard i 1894 efter tegning af H.B. Storck.
Motivet er Guds lam med gylden glorie omgivet af to engle.
Ovenpå i midten er et såkaldt latinsk kors med enderne udformet som rosenkopper.
De fra gammel tid fundne relikvier, to blystykker og nogle benrester er stadig gemt i det "nye” alterbord.
Alterdugener beskrevet af Brita Gottschalck under Tveje-Merløse kirkehistorie.
 *) E.J.
Alterskranken er også fra 1894 og malt af Joakim Skovgaard.
 *) K.V.  *)E.J.
 
*)E.J. *)E.J.
De to store lysestager er fra 1724 og er med indgraveret navn på giverne: Christian Hellegaard og Sisel Dorothea Luxdorph,
kirkens daværende patroner, der også menes at have skænket den gamle altertavle, der nu hænger på sydvæggen, idet deres
initialer kan ses her.
 *)E.J.
Alterkanden er fra 1943, og er som omtalt under historien, skænket af byens borgere som tak for at kirken blev skånet
ved flystyrtet. Inskriptionen lyder: Tveje Merløse Kirke Som tak for 27-1-1943. I bunden er sølvstemplerne 830 S og Cohr
Alterkalken er fra 1722. Foden er inddelt i seks buer og bærer i hvert felt en inskription med følgende tekst fordelt på enkeltfelter:
Claus Barfoed Chatrine Aarbye Anno 1730 (Årstallet er det år kalken er skænket kirken).
Oblatdisken er samtidig, og fra værkstedet JCS dateret 1722
Oblatæsken er af nyere dato, ca. 1800 tallet.
Alterbægre i sølv, er der i dag april 2010, 81 stk af, og det svarer til, at der på alterskranken er plads til 80 og
1 på alterbordet til præsten
 *)E.J.  *)E.J.
 Syvarmet fod *)E.J.
Den syvarmede alterlysestage bærer på foden IHS skiftende med fisketegn inskriptionen:
I kær erindring om Slægten Kryger af Christiansminde Mølle Juleaften 1943. (Juleaften 1943 står bagpå).
Lysestagen blev skænket af Caroline Ingeborg Kryger, der ikke ville finde sig i, at byens borgere ”kun” ville samle ind til
en Alterkande som tak for at den engelske flyver ikke styrtede ned i kirken.
Se skrivelse vedr. familien Kryger, samt dokument vedr. Den Syvarmede Lysestage/Alterstage.
 K.V.  K.V.
Kirkeværge Enoch Rønne-Rasmussen Salmenummertavlerne
viser rundt på Kirkens dag. er fra 1894 ligesom lysekronerne
 *)E.J.  *)E.J.
Kalkmalerierne på vest- og nordvæg.
Vender vi os mod indgangen, det vil sige mod vest ser vi et enestående murværk.
Det er tårnpartiet, der på 2. etage rummer et galleri, hvor de fornemme fra herregården har kunnet følge gudstjenesten,
men i dag er der plads til orgel og kor. Læg mærke til den gennemførte symmetri. Oprindelig var trappen op til galleriet
en udvendig trappe, således at herskabet kunne gå uset derop.
De i apsis og i korbue tilbageværende kalkmalerier stammer fra den tidligste tid ca. 1150-1175, hvorimod de på skibets
vestvæg er fra ca. 1175-1200 tallet, og forestiller måske kampen mellem det onde og det gode.
Krigeren mod nord bære et rundt skjold (muslimsk tradition) og krigeren mod syd bære et spidst skjold (normannisk).
Figurerne mod nord kan være kvinder, der overværer kampscenen. På nordvæggen ses uklart et borgparti og et brystparti
af en person. Øst for vinduet er afbildet en scene med den vantro Thomas, og derudover ses Jesus med to apostle.
De kalkmalerier, der var på vælvingerne blev affotograferet og malt i akvarel (og har kunnet ses ophængt i det store lokale
i den gule bygning ”Den Gamle Skole”, nord for kirken. De er nedtaget og befinder sig muligvis i Kirkeladen,
Gl. Ringstedvej 65, 4300 Holbæk)
Akvarellerne er ophængt i Den Gamle Skole igen 2011 efter at lokalerne er renoveret ved nedbrydning af en skillevæg
og opsætning af nyt loft og etableret nyt gulv.
 *)E.J.  *)K.V.
Prædikestolen er fra 1571 og Lydhimlen er lidt yngre, men med samme indskription
  
*)E.J. *)E.J. *)E.J.
En af de trearmede væglampetter Der er 4 store barokke lysekroner også fra 1892-95 renoveringen
 *) K.V.  *) K.V.
De flotte "nye" stolerækker med forskellige udskæringer fra 1892-1895
Dette var så en gennemgang af kirkens inventar fotograferet af:
*)E.J. = Erik Jensen, Tveje Merløse 7 og
*)K.V.=Karlo V. Andersen, Tveje Merløse 18
Der kommer nok lidt flere billeder hen ad vejen, efterhånden som jeg fanger et godt motiv. f.eks.
  
Foto den 22 marts 2013 kl. 0834 Foto kl. 0844 Foto kl. 0850
  
Foto den 22 marts 2013 kl 0857
En tidlig morgen ca. kl. 0800 - 0900 skinner solen direkte ind gennem det runde vindue bag alteret.
Tilbage til TOP:
|
